Aktuelt
Nyheder
Støjvarsling
Publikationer
Sociale medier
Her kan du læse mere om nøgleudlevering til indkvartering, mødelokaler og
konferencefaciliteter fra nøgleskabe.
Nøgler skal hentes i det lokale nøgleskab. Det gælder nøgler både til indkvartering, til kursus- og konferencefaciliteter og til mødelokaler. Nøgleskabenes placering varierer fra etablissement til etablissement, da placeringen er valgt på baggrund af lokale forhold. Men alle nøgleskabe er placeret et centralt sted på det pågældende etablissement.
Sådan henter du din nøgle
Når du har booket et lokale, modtager du umiddelbart efter en mail med information om dit lokale og nøgleafhentning. I mailen står din kode til nøgleskabet. Det er den kode, du skal bruge, når du henter din nøgle i skabet. Husk derfor at notere koden fra mailen eller at sikre, at du kan tilgå din mail, når du har brug for det. Når du taster din kode ind på skabet, åbner døren til skabet. Nøglepinden med din nøgle lyser grønt, og låsen på nøglen er åben, så du kan tage nøglen ud.
Sådan afleverer du din nøgle
Umiddelbart efter brug af lokalet skal du aflevere nøglen i samme nøgleskab, som du hentede den i. Så nøglen er klar til den næste, der skal bruge lokalet. Du åbner skabet ved at taste den samme kode, som du brugte til at tage nøglen ud. Skabet åbner, og stedet, hvor du skal hænge nøglen, lyser grønt. Når du har sat nøglen på plads og lukket skabet, er skabet låst igen.
Sådan henter du din nøgle
Når du har booket et værelse til indkvartering, modtager du tre dage før din ankomstdag en velkomstmail med information om dit værelse og nøgleafhentning. I mailen står din kode til nøgleskabet. Husk derfor at notere koden fra mailen eller at sikre, at du kan tilgå din mail, når du har brug for det. Når du taster din kode ind på skabet, åbner døren til skabet. Nøglepinden med din nøgle lyser grønt, og låsen på nøglen er åben, så du kan tage nøglen ud.
Sådan afleverer du din nøgle
Det er vigtigt, at du afleverer din nøgle på afrejsedagen senest kl. 9.00. Du afleverer din nøgle i postkassen eller i afleveringsrummet. Nærmere info om aflevering fremgår i den e-mail, du modtager i forbindelse med din booking.