På messen kan du møde Forsvarets operationelle enheder, internationale delegationer og styrelsernes repræsentanter i forhold til indkøb, byggeri og drift. Du kan også deltage i live demonstrationer og skabe B2B-forbindelser. Den vidensdeling påvirker Forsvarets langsigtede indkøbsplan, men er også en mulighed for at lægge op til at markedsføre sine produkter i udlandet.

 

Du kan møde Ejendomsstyrelsen på vores stand i TOP Danmark Hallen, ligesom du kan tilmelde dig speeddating.

 

Tilmeld dig som deltager.

 

Du kan tilmelde dig indtil den 12. august. Alle stande er udsolgte.

 

Nutidens fokus på opbygning af Forsvaret kræver en markant genopbygning af Forsvarets bygninger og træningsfaciliteter. Det arbejder Ejendomsstyrelsen hårdt på at planlægge og gennemføre.

 

 

Arrangementer og mere info

Den 21. august kl. 11.15-12.45 holder vi et arrangement, hvor vi fortæller om:

  • Ejendomsstyrelsens planer for fremtidigt byggeri
  • Visioner om fremtidige samarbejder
  • Udbud - Hvilke særlige forhold skal man være opmærksom på?

Tilmeld dig særarrangementet via mail.

 

Ejendomsstyrelsen søger innovative tiltag til at forbedre Forsvarets bygninger, faciliteter og øvelsesterræner. Danske virksomheder kan derfor tilmelde sig speeddating-sessioner inden for følgende kategorier:

 

  • PFAS håndtering i drikkevand og spildevand
  • Varmepumper, sensorer og energimålere
  • Automatisering – brug af robotter til service og driftsopgaver
  • Sikring af bygninger og faciliteter
  • Systemer til god projektledelse
  • Systemer til god arbejdsmiljøkoordinering

Hver session varer 10 minutter.

 

Sådan tilmelder du dig:

  1. Vælg den ønskede kategori (se ovenfor).
  2. Angiv foretrukket tidsrum: 09-11 eller 14-16
  3. Oplys virksomhedsnavn og kontaktperson (POC)
  4. Send mail med emnet: "Speeddating FES" til FMI-KTP-UK-INDUSTRI@mil.dk

DALO Industry Days er Skandinaviens største forsvarsindustrimesse og er opstået hos Materiel- og Indkøbsstyrelsen, der indkøber materiel til Forsvaret. Her er innovative produkter i højsædet.

 

Læs mere om DALO Industry Days (fmi.dk).

Sidst opdateret 4. juli, 2024 - Kl. 15.42