Forsvaret udbyder nu et antal unikke byhuse til salg. Byhusene er centralt placeret i København, i den historiske bydel Nyboder. Den ældste del af Nyboder blev opført af Christian den Fjerde i 1631 til brug for flådens faste håndværkere, matroser og underofficerer. De udbudte ejendomme er en nyere del af Nyboder, der i sin nuværende form er opført omkring 1890.

Til alle byhusene hører et gårdareal, hvor køber har mulighed for at skabe og indrette sit eget uderum.

Her er således mulighed for at erhverve en bolig eller en lille byejendom, tæt ved Amalienborg Slotsplads og Kastellet. I gåafstand fra husene ligger Nyhavn og det helt centrale København.

De enkelte byhuse er alle ledige for nye ejere og fremtræder på nuværende tidspunkt indrettet med flere lejemål.

Byhusene er fredede og har tidligere tjent som udlejningsboliger for forsvarets personale. 

Byhus 38: Gernersgade 36, grundareal matrikel 105 m2, bygningsareal 213,7 m2, BBR boligareal 133 m2  
Byhus 39: Gernersgade 38-40, grundareal matrikel 153 m2, bygningsareal 276,8 m2, BBR boligareal 191 m2  
Byhus 40: Gernersgade 42-44, grundareal matrikel 152 m2, bygningsareal 276,8 m2, BBR boligareal 191 m2  
Byhus 41: Kronprinsessegade 78, grundareal matrikel 117 m2, bygningsareal 261,2 m2, BBR boligareal 244 m2  
Byhus 46: Haregade 28, grundareal matrikel 105 m2, bygningsareal 214 m2, BBR boligareal 141 m2  
Byhus 47: Haregade 26-27, grundareal matrikel 153 m2, bygningsareal 276,5 m2, BBR boligareal 191 m2  
Byhus 48: Haregade 24-25, grundareal matrikel 152 m2, bygningsareal 276,5 m2, BBR boligareal 191 m2  
Byhus 49: Kronprinsessegade 80, grundareal matrikel 117 m2, bygningsareal 258,3 m2, BBR boligareal 207 m2

Skønnet handelspris Byhuse/udlejningsejendomme fra kr. 7.000.000,- til

Der modtages bud som individuelle byhuse og hele udlejningsejendomme.

På grund af det forsinkede udbudsmateriale er tilbudsfristen rykket til tirsdag d. 23. juni 2015 kl. 12.00

El-tjek rapporter vedr. de udbudte ejendomme vil blive tilgængelige på denne side i uge 23.

Besigtigelse (tilmelding IKKE nødvendig) af ejendommene:
Søndag d. 12. april 2015 kl. 10:30-12:00
Onsdag d. 15. april 2015 kl. 16:00-17:30
Mandag d. 27. april 2015 kl. 12:00-13:30 

BEMÆRK ekstra besigtigelse torsdag d. 21. maj kl. 16-17.30

Henvendelse kan ske til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Mads Møller Jepsen (fes-ems02@mil.dk) på telefon 7231 3438 eller Peter Marcus Clausen (fes-ems07@mil.dk) på telefon 4196 2987.

Mere information omkring muligheder for sammenlægning af de enkelte lejligheder kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside. 

Bygningerne er fredede. Mere information om fredningen kan findes i Kulturstyrelsens vejledning. Hent vejledningen her


I øvrigt henvises til udbudsmateriales omkring fredningens omfang, hvor Kulturstyrelsen finder det afgørende for fastholdelsen af "De Grå Stokke"s bærende fredningsværdier, at man opretholder bygningernes typiske karakter. Dvs., at man i fremtiden fastholder skiffertagene med få kviste, de store skorstens-piber og lejlighedernes oprindelige rumstruktur.

Med det udgangspunkt er Kulturstyrelsen positiv overfor en sammenlægning af boligerne, således at der bliver tale om større og færre boligenheder, så længe den oprindelige rumstruktur bibeholdes. Det er videre Kulturstyrelsens udgangspunkt, at køkken- og bade/toiletfaciliteter, skal indrettes i den del af byhusene, der vender mod gården, således at stuer og øvrige opholdsrum placeres mod gaden.

Supplerende materiale kan løbende blive lagt på denne hjemmeside. Tilbudsgiver skal således løbende og frem til 15.maj 2015 orientere sig om evt. nye oplysninger/ materiale vedr. ejendommene.

Affaldshåndtering: Affaldsordning sker som udgangspunkt med fælles skraldeordning i gården for alle gårdens ejendomme. Dette indebærer at renovationen får adgang til afhentning af affaldsbeholderne via de enkelte grundejeres arealer i gården.

Varme: De enkelte ejendomme er som oplyst pligtige medlemmer af varmelauget Gernersgade 24.

Vand: Hovedmåleren for vandforsyning er fælles for grundejerforeningen. Forsvaret bekoster og opsætter 1 vandmåler pr. ejendom, såfremt ejendommene bliver solgt enkeltvist. Vandregnskab udfærdiges af grundejerforeningen med udgangspunkt i hovedmålerens forbrug sammenholdt med de enkelte af forsvaret opsatte målere.

Sidst opdateret 18. september, 2020 - Kl. 12.44