Dejlig og velindrettet bolig beliggende på lukket vej i kanten af villakvarter. Der er kort afstand til skole, indkøb, bus m.m. Der er stisystem, så man kan færdes på cykel/gå-ben uden at komme tæt på biler og trafik.Boligen er opført i 1957 med et registreret boligareal på 116 m² og kælder på 60 m².

Boligen er indrettet således: Vindfang med skabe. Fordelingsgang med parketgulv og træloft. Funktionelt køkken med lyst linoleum på gulv, hvide klinker halvt op ad vægge og hvidmalede skabselementer. Dejlig, stor vinkelstue med parketgulv, træloft og udgang til terrasse og have. Værelse med skabe. Soveværelse med skabsvæg. Værelse. Værelse med skabe. Værelser er med parketgulve og trælofter. Badeværelse med kar og hvide klinker på vægge. Kælder indeholder 4 disponible rum samt vaskerum.

Til ejendommen er der endvidere en stor, dejlig og lukket have.Det samlede grundareal udgør 1.259 m².Der er nye tilslutninger til el, vand, varme og kloak. Der er ført fibernet og Stofa frem til boligen. Der bliver lagt et nyt lag asfalt på vejen, ligesom der kommer nye lygtepæle og fortov.

Besigtigelse af ejendommen kan foretages:
- Mandag d. 11. august 2014 fra kl. 15.30 til kl. 17.00
- Torsdag d. 14. august 2014 fra kl. 15.30 til kl. 17.00
- Fredag d. 22. august 2014 fra kl. 15.00 til kl. 16.30
- Mandag d. 1. september 2014 fra kl. 15.00 til kl. 16.30
- eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Stella Toftelund Larsen på telefon: 2289 0993 eller mail: fbe-ees09@mil.dk.Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Supplerende materiale (servitut) vil være tilgængelig senest tirsdag 16. september 2014

Sidst opdateret 18. september, 2020 - Kl. 13.51