Mød Lena, seniorsergent og elementansvarlig

Lashkar Gah, Afghanistan 2010. Korporal Lena er afsted med Jægerkorpset på en tre måneder lang mission. Hendes opgave er blandt andet at booke helikoptere og have kontakten til velfærdstjenester. Holdet bor i en primitiv teltlejr i ørkenen, hvor soveposen lynes helt op til over hagen for at holde mus, edderkopper og skorpioner ude:

”Det er lige før, man er mere bekymret for, hvad der kravler ned i soveposen, end at der skal hoppe afghanere over muren,” fortæller Lena, der i mellemtiden er blevet seniorsergent.

Fra kampsoldat til leder

Lenas karriere i Forsvaret begyndte i 1989, hvor hun som en af de første kvinder blev uddannet i en kampenhed. Efter de første måneder som konstabelelev ved Dronningens Livregiment blev hun funktionsuddannet som ”kampvognsbisse”, som Lena kalder det:

”Jeg har altid følt mig som soldat på lige fod med mine kollegaer og har ikke forventet særbehandling,” siger Lena. Den mentalitet forsøger hun at give videre til sine kollegaer og sine tre døtre, hvoraf to har aftjent værnepligt.

Det lå i kortene, at Lena skulle være soldat. Gennem sin opvækst i Ebeltoft kunne hun følge NATO-skibene holde flådeøvelser i Ebeltoft Vig, og interessen var vakt. At hun desuden spillede vandpolo på højt niveau kom hende til gode, da hun begyndte sin konstabeluddannelse. Dog ikke i Søværnet, men i Hæren:

”Min første kærlighed var egentlig Søværnet, men deres konstabeluddannelse startede en måned senere. Jeg var 20 år, så jeg var jo utålmodig og ville hurtigt i gang,” husker Lena.

En barsk, men fair start

Mødet med sergenterne var hårdt i begyndelsen, men Lena fandt sig hurtigt til rette og blev udvalgt til en funktionsuddannelse som kampvognskører:

”Mine trænede arme fra vandpoloen kom mig til gode. Styrestængerne i en kampvogn kræver nogle solide kræfter, men det kunne jeg sagtens klare.”

Hun oplevede, at kvinderne i Forsvaret blev behandlet på lige fod med mændene. Dog var der en enkelt undtagelse:

”Der stod en skammel til os kvinder ved Den Irske Bænk (legendarisk post på forhindringsbanen, red.). Det irriterer mig stadig den dag i dag, for man tager jo ikke en skammel med i felten,” siger Lena.

I dag er skamlen for længst fjernet, og kvinder gennemfører forhindringsbanen på lige vilkår som mænd.

Livet mellem udsendelser og lederambitioner

I 1992 blev hverdagen i Aalborg skiftet ud med udsendelse til Jugoslavien. Da Lena i 1993 blev Lena gravid, skiftede hun til kontorarbejde. Senere tog hun en periode uden for Forsvaret som livredder, spinning- og fitnessinstruktør, men i 2006 besluttede hun sig for, at Jægerkorpset måtte være stedet for en motionsglad soldat:

”Jeg savnede Forsvaret og så Jægerkorpset som et sted for folk med ambitioner, drømme og mål. Da jeg mødte mine nye kollegaer, fik jeg den der ahaoplevelse og tænkte: Det er her, I er – alle jer, der er ligesom mig.”

Lena fandt hurtigt sin plads på administrationskontoret og fik løbende lov til at komme ud med aspiranterne og lære dem svømmeteknikker. Hun deltog også i vintertræning højt mod nord, hvor hun skulle lære at stå på ski, gå patrulje med snesko, køre snescooter og redde sig selv op fra vandet.

En karriere bygget i Forsvaret

Lena havde et klart mål: Hun ville være leder af kursussektionens administrationskontor, men det krævede mindst én vinkel mere på ærmet. Da hun som 49-årig derfor besluttede sig for at tage på sergentskole, blev hun mødt med beskeden: Hvis det er det, du vil, så giv den gas!

Videreuddannelsen foregik i Søværnet, hvor hun blandt andet blev oplært som skibskok og senere endte som banjermester. I dag er hun elementansvarlig ved tidsadministrationselementet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Lena kan se tilbage på en karriere, hvor hun har taget langt det meste af sin uddannelse under Forsvarets rammer. Hver gang hun har været klar til at tage et nyt skridt, har Forsvaret været der:

"Man skal ikke tro, at man bliver buret inde bag hegnet, og så går tiden ellers i stå. Jeg kunne sagtens få job andre steder, men jeg kan godt lide at være her. Jeg er blevet behandlet godt.”