Nyheder
Støjvarsling
Publikationer
Landede drømmejobbet hos Forsvaret
Sebastian er 34 år gammel og gift med sin kone Mia. De har sammen børnene Marius på seks år og Ludvig på fire år.
Sebastians kulinariske rejse startede for omkring 10 år siden, da han begyndte i kokkelære i København på et anerkendt steakhouse. Hans lidenskab for gastronomi blev yderligere forstærket under et års ophold på et hotel i Caribien Antigua og Barbuda, hvor han samarbejdede med lokale og internationale kokke. Da eventyret i varmere himmelstrøg var forbi, blev han ansat på Kokkedal Slot Copenhagen.
”På dette sted arbejdede jeg sammen med virkelig dygtige fagfolk, det var her jeg færdiggjorde min elevtid”.
Erfaringerne strakte sig derefter til steder som Hotel Nimb i Tivoli og Madklubben, inden han tog et skridt mod kantinebranchen som souschef i Meyers Kantine i Nordhavn, da deres første barn, Marius, kom til verdenen. Sebastians gastronomiske rejse fortsatte med roller som Køkkenleder i en institution og Køkkenchef på Copenhagen Business School på Frederiksberg, før han fandt sin vej til det, han kalder sit drømmejob:
"Jeg har altid godt kunne tænke mig at komme til at arbejde for det danske Forsvar, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle søge stillingen, da jeg så, at den var slået op."