Nyheder
Støjvarsling
Publikationer
Nyboder har gennem knap 400 år huset Forsvarets personnel og besidder helt enestående kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Visionen er at kunne tilbyde ansatte ved Forsvaret gode og attraktive boliger, som det formentlig var Kong Christian IV's hensigt.
Foto: Jens Frederiksen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennemfører restaureringen og moderniseringen af De Gule Stokke i Nyboder, og det forventes at blive udført over syv etaper:
Nyboder er fyldt med små individuelle særpræg. Forud for restaureringen bliver hver bolig nøje opmålt og registreret, så de særskilte bevaringsværdier sikres i moderniseringsprocessen. Dermed bevares stedets ånd, og det fredede Nyboder kommer styrket ud af en modernisering, der samtidig vil gøre boligerne nutidige og fremtidssikre bebyggelsen mange årtier frem. Istandsættelsen afspejler balancen mellem bevaring af historiske værdier og nutidige boligkrav, hvor komfort og energibesparelse prioriteres højt.
Restaureringen af Nyboder indebærer blandt andet energioptimeringer i form af sikring mod træk og fugt, efterisolering, hvor det er muligt, og installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Boligerne kobles derudover på fjernvarme.
Visionen er at skabe et urbant campusområde i den centrale del af Nyboder for de studerende på Forsvarets uddannelsesinstitutioner i København. Ved at danne gode rammer for studier i beboelseskvarteret skabes der et bedre og mere inspirerende miljø for de studerende – et miljø, som kan være bærende for mere dialog og interaktion på tværs af uddannelserne og de forskellige værn. Campusområdet vil hermed bringe større kvalitet både i forhold til udbytte af studiet og på det sociale plan.
I midten af hver af de lange stokke i campusområdet indrettes et fælleshus for de studerende. Fælleshuset bliver fleksibelt, så det kan benyttes til studiegrupper, møder, fællesspisning, sociale arrangementer mv. Den resterende del af bebyggelsen uden for campusområdet anvendes fortsat til boliger for Forsvarets udstationerede personel og deres familier.