[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse]

Når Forsvaret afholder skydende øvelsesaktiviteter, er der høj risiko for at opstå forurening fra ødelagt ammunition. For at mindske og kontrollere denne forurening, er det vigtigt at kunne identificere de forskellige typer af rester fra ammunitionen.

Philip de Lasson, var et af medlemmerne i AVT-249, en arbejdsgruppe i NATO Science and Technology Organization (STO), som beskæftigede sig med forurening fra skydeaktiviteter på skydeterræner i årene 2014-2018.

Ved afslutningen af gruppens virke i 2018 fik gruppens medlemmer tildelt en pris for kvaliteten af arbejdet og ikke mindst den vellykkede gennemførelse af de to undervisningsforløb/kurser.

- Det er meget rart at få et klap på skulderen. Det gør en forskel, at nogen siger at man har gjort et godt stykke arbejde og at man bliver set og hørt.

Sådan fortæller Philip de Lasson, Geolog ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.


Fokus på forurening fra forskellige typer ammunition

Efter kontrollerede afskydninger og indsamling af data fik arbejdsgruppen i 2016 skrevet en vejledning (STO Technical Report TR-AVT-197) med titlen ”Munitions-Related Contamination – Source Characterization, Fate and Transport”. Vejledningen er tilgængelig for alle NATO institutioner samt partnerlande.

For at sprede kendskabet til vejledningen, samt give undervisning til specialister ansat i NATOs mange medlemslande, afholdt gruppen i 2016 og 2018 flere kurser om emnet med titlen ”Munitions Related Contamination: Military Live-Fire Range Characterization”.

Kurserne blev afholdt med det Britiske Forsvar som værter på deres forskningsinstitution Cranfield University vest for London. På kurserne havde hvert NATO land mulighed for at sende op til to gratis kursister.

Med en bedre forståelse for miljøproblematikkerne, er det muligt at mindske og i sidste ende eliminere indvirkningen af forurening i naturen.

- Det har været fagligt meget lærerigt at deltage i gruppen og FES har gennem samarbejdet fået et stort internationalt netværk indenfor miljøproblematikker, afslutter Philip de Lasson.