Atleborg

Skolen har Nordeuropas største brand- og regningsøvelsesplads med øvelsesbyen Atleborg.
 
Her simuleres dagligt større ulykker, uheld og jordskælv. Det er netop her i Atleborg, at vi mødes med tre kollegaer fra Beredskabsstyrelsens Etablissement-partnerelement (ETAB-partnerelement) – Jesper, Ali og Birthe – for at høre om, hvad de gør for at sikre, at Atleborg er et sikkert sted at træne.
 
Vi har ramt en gennemsnitlig aktivitetsdag på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter i Tinglev fortæller Ali, og som vi går rundt i byen omfatter det mindst tre brande. På trods af det virker alt meget fredeligt – og vi støder også på hundeluftere og motionister på tur.

 

Atleborg

Foto: Jesper (t.h)  og kollega fra Markering. Jesper og hans to kollegaer i Tinglev har et godt og tæt samarbejde med BRS enheden Markering, der står for at der klargøre til øvelserne og tager den groveste oprydning: ”Men Jesper må nogle gange ud med fejekosten bagefter,” griner Ali. De deler værksted med Markering og har også en række overlappende opgaver, som for eksempel at mure de huller til, som løbende laves i husene som del af øvelserne.

 

Atleborg

Foto: Gennembrydningsramme. Beredskabsstyrelsen er storforbrugere af halmballer, spånplader, plexiglas og gennembrydningsrammer. Gennembrydningsrammerne laver ETAB-partner BRS. De bruges til at sætte på bygningerne for at øve gennembrud. De støbes i beton og jern: ”Vi skal jo ikkegøre det for let for dem”, griner Ali. Det findes også en lettere version, hvor gennembrydningsrammen indeholder mursten i stedet.

 

Atleborg

Foto: Slukning ved benzinstation. Øvelsesbyen Atleborg er en stor by. Her er benzinstation, kollegium, fængsel, grill, togstation og så videre. ”Jeg tror ikke, at jeg har været alle steder endnu”, fortæller Jesper, der med sin to år i Tinglev er nyeste mand. Og flere af bygningerne har en særlig funktion. I Torbens Pizzaria er der for eksempel et varmetestcenter, hvor man vænner kursister til varmepåvirkningen og tester udstyr. Jesper har dog sat sit helt eget præg på byen. Han er uddannet tømrer – og da skolen fandt ud af det, fik han fast arbejde med at etablere halvtage rundt om i byen. Et halvtag og et whiteboard og vupti har du et vejrsikret udendørs undervisningslokale.

 

Atleborg

Foto: Lastbilulykke. Atleborg er smadret. Det gælder både bygningerne, bilerne og togene. Men byen skal være smadret på en forsvarlig og sikker måde: ”Det er dyrt at vedligeholde en smadret by, men Atleborg har stor operativ vigtighed for Beredskabsstyrelsen. Hvis de ikke kan øve her, kan de ikke overholde deres uddannelsesplaner”.

 

Atleborg

Foto: Dronebanen. Som den nyeste tilføjelse til byen har ETAB-partner BRS været med til at lave en dronebane, hvor kursisterne kan træne i at manøvrere en drone: ”Dronen er et vigtigt redskab for en indsatsleder, der skal skabe sig overblik,” forklarer Ali.

 

Atleborg

Foto: Sminken. I dag er det tilskadekomne dukker, der ligger spredt rundt i byen, men to gange om året gennemføres øvelser med rigtige figuranter, og derfor er der selvfølgelig også et sminkerum i Atleborg.

 

Atleborg

Foto: I Atleborg står en række brandhuse, der dag efter dag sættes i brand og efterfølgende overpøses med vand. Det er hårdt ved materialerne. Jerntrapperne ruster, møtrikker og bolte løsnes af varmen og rockwool og gipspladser i loftet brænder. Så det er fast arbejde til ETAB-partner BRS, når skruer skal strammes, plader skiftes og trapperne efterses. Husene skal dog køle af et par dage, inden man kan bevæge sig ind i det kulsorte indre for at fikse sagerne – og selv da skal man være iført maske, handsker og engangsdragt.

 

Atleborg

Foto: Miniby. Også indendørs er der rig mulighed for at simulere ulykker og uheld. Her er blandt andet det, der ligner en modeljernbane på steroider – en stor miniby, der strækker sig over to lokaler – og hvor man med lejetøjsbiler, tog og ambulancer kan skabe forskellige scenarier.