Nyheder
Støjvarsling
Publikationer
På Borris Skydeterræn går naturpleje og den militære træning hånd i hånd. Kom med rundt i terrænet og oplev, hvordan de unikke naturarealer plejes og udvikles, så rammerne for de operative øvelser er i top.
Foto: Der bliver plantet nye træer på Borris Skydeterræn, så vi sikrer en bred træportefølje.
Der er usædvanligt stille på Borris Skydeterræn, som normalt summer af aktivitet. Selvom kulden stadig bider, er forårets første tegn begyndt at vise sig og fuglenes sang er den eneste lyd, der fylder luften i området, hvor der er skydninger ca. 250 dage om året.
Bag rattet på den grønne Landrover sidder skovtekniker Poul Erik, og ved hans højre sidesidder skovfoged Peter, krøllet godt sammen med benene trukket godt ind til sig. De er på vej ud i terrænet for at løse dagens opgaver.
Landroveren starter med at køre gennem heden, hvor man ud af ruden kan ane røg i horisonten fra en kontrolleret afbrænding, der er med til at pleje arealet og forhindre tilgroning. Første stop er ved et skovområde, hvor de netop gået i gang med at plante nye træer:
”Vi er i gang med at konvertere skovområdet til noget mere hjemmevant. De gamle nåletræer trives ikke i nutidens danske klima, så derfor skal der gradvist gøres plads til arter som skovfyr og eg. Målet er, at vi i fremtiden har en bred portefølje af træer, som passer til jorden i området og samtidig understøtter behovene i den militære træning,” fortæller Peter.
Der bliver plantet træer hele vejen rundt om skydeterrænet, både for at afskærme naboerne til terrænet en smule for larmen og for at optimere de operative øvelser ved at give mulighed for at bevæge sig i åbent, halvåbent og lukket terræn:
”Vi planter træerne i små indhegnede frimærker for at forhindre, at kronvildt spiser de nyplantede træer og for at give dem de mest optimale vækstbetingelser,” siger Peter.
Landroveren fortsætter turen gennem det imponerende terræn. Ind gennem en urskov med krogede egetræer og forbi skydebanerne, hvor de operative øvelser har sat et mærkbart aftryk, som ses ved, at alle trætoppene er blevet kappet af foroven af skud ved øvelser:
”Militærnatur er vildt på en anden måde, end vi ellers oplever. Slitagen er ret produktiv for naturen og gavnlig for biodiversiteten. Der er en fed synergi i det," siger Peter og fortæller, at en vigtig del af hans arbejde er at sikre, at pleje og udvikling af arealerne understøtter de behov, som soldaterne har i forhold til deres militære træning.
Næste stop på ruten er ved et åbent hedeareal under tilgroning, hvor en fældeudkører er ved at rydde området for træer. Tilgroning og invasive plantearter er nemlig den største trussel mod naturen, og området bliver derfor ryddet, så heden ikke gror til:
”Når jeg møder ind om morgenen, får jeg et kort over dagens skydeøvelser. På den måde ved jeg, hvilke områder der er sikre at færdes på, og det planlægger jeg dagens arbejde ud fra. Det kan godt være et puslespil at få driften til at falde i hak med de operative øvelser, men det gør også arbejdet sjovt,” fortæller Peter, som er maskinfører.
Turen gennem landets største indlandshede er ved vejs ende, og mens dagen går på hæld og lyden af fuglesang stadig fylder luften, parkerer landroveren igen foran Borislejrens røde barakker, som karakteriserer skydeterrænnet.
Foto: Ved hjælp af GIS-informationer på sin tablet kan Peter se, præcis hvor han er, hvad han skal gøre, og hvor langt han er med sit arbejde.
Foto: Skovfoged Peter.
Foto: En af de i mange skydebaner i Borris Skydeterræn.
Foto: Soldaternes skarpe skud sørger for, at naturen forbliver varieret og åben til glæde for fugle og andre dyr.
Foto: Træet som bliver fældet, skal ligge og tørre henover sommer, hvorefter det hugges og sendes videre til et varmeværk.
Foto: Militærnaturen giver gode betingelser for områdets natur, fx kan vores fredede frøer og tudser finde nye levesteder i hullet efter et mortérnedslag.