Pilotprojekt tester teknikker til at rense PFAS-forurenet grundvand

Flere steder renser man for PFAS i overfladevand og vandværksvand – men ikke i grundvand:

”Jeg har kun kendskab til få andre projekter, hvor man forsøger sig med det”, fortæller Anne Mette Bräuner Lindof, der er projektleder på pilotprojektet.

Grundvand er ikke det samme som at behandle drikkevand, som man gør ved vandværkerne. I det ubehandlede grundvand er der andre forhold at tage hensyn.

Hvad går projektet ud på?

”Vi har stillet de tre virksomheder i projektet den opgave, at de skal rense det forurenede vand ned til det kriterie, der gælder for grundvand. De har metodefrihed”, fortæller Anne Mette og fortsætter:

”Forud for projektet har vi udtaget vandprøver og ud fra dem, har de tre virksomheder designet deres anlæg”.

Projektet løber over et halvt år og gennemføres på et afgrænset område:

”Vi skal blive klogere på, om det lykkes at rense vandet, og hvad det kræver at rense det. Altså er det en løsning, der vil kunne fungere i stor skala,” siger Anne Mette.

PFAS er en stofgruppe med mere end 10.000 stoffer, og man ved ikke altid, hvordan de opfører sig. Der måles som standard for 22 af dem. Men I projektet undersøges for langt flere PFAS-stoffer for at sikre, at renseprocessen faktisk virker og ikke bare får omdannet stofferne til nogle, vi ikke måler for i standardanalysen.

Virksomhederne har selv valgt, hvordan de renser. Det kan for eksempel være ved hjælp af kulfiltre eller resiner. I projektet ser man på, hvor længe det aktive stof i rensningen holder for eksempel ved at se på, hvor ofte et kultfilter skal skiftes. Det har stor betydning for et fuldscaleprojekts økonomi. Ejendomsstyrelsen ønsker også at gøre sig erfaringer med øvrige driftsomkostninger, elforbrug, affaldsgenerering og støj.

Et projekt, der kræver, at man kender forureningen

Når projektet gennemføres på Flyvestation Karup er det, fordi det er den forurening, der er mest velundersøgt. Et projekt af denne type kræver nemlig et detaljeret kendskab til forureningsudbredelsen i grundvandet.

”Det er væsentligt for et projekt som dette, at boringen trækker vand op fra det sted, hvor forureningskoncentrationen er størst. Det har vi en god fornemmelse af på Flyvestation Karup. Det er ligeledes vigtigt at kunne komme af med det rensede vand igen, her har vi haft en god dialog med Viborg kommune, hvor vi har fået tilladelse til at re-infiltrere vandet,” siger Anne Mette.

Projektet gennemføres i 2024, og herefter vil Ejendomsstyrelsen dele erfaringer og viden fra projektet i danske og nordiske fora.

Fakta om projektet

• ​Pilotprojektet gennemføres i løbet af 2024. Det forventes, at renseanlæggene kører fra midt februar til efter sommerferien, hvorefter Ejendomsstyrelsen behandler data og udarbejder en rapport.
• Tre danske firmaer deltager i projektet.
• Pilotprojektet gennemføres som led i Forsvarsministeriets grønne handleplan 2022-2024.