Der kan maksimalt anmodes om tilbud om frivillig overtagelse af en bolig to gange i perioden (frem til 1. juni 2030), og du er som ejer ikke forpligtiget til at sælge, såfremt du ikke ønsker at tage imod det givne overtagelsestilbud.

 

Information og ansøgningsproces

For at søge kompensation skal du som borger indhente dokumentation for ejerskabet af ejendommen og sende det til Ejendomsstyrelsen via sikker post.

 

Sådan indhenter du dokumentation og ansøger om kompensation

1: Indhent tingbogsattest som dokumentation for ejerskab.

 

Følg link: www.tinglysning.dk (du skal bruge dit NemID)

Gør følgende:

  1. Vælg forespørg med log in
  2. Søg på adresse
  3. Vælg adresse
  4. Vælg "Hent PDF"
  5. Gem PDF på din pc – (navngiv: "Tingbogsattest" samt adresse)

 

Herefter skal du udfylde erklæring om, at ingen af ejerne af ejendommen har anlagt sag mod staten på baggrund af mulige støjgener fra F-35. Find erklæringen her.

 

2. Udfyld og send ansøgning (du skal logge ind med dit NemID)

Gør følgende:

  1. Klik på ansøgningskemaet
  2. Udfyld og send ansøgningen

 

3: Hvis boligen ejes af flere ejere, skal alle ejere indgive en fælles ansøgning.


Alle ejere, undtaget den, der indsender ansøgningen, skal indsende en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen skal udfyldes, underskrives og sendes via sikker post som beskrevet i punkt 2.

 

Det er vigtigt, at du gemmer erklæringen inden du udfylder den. Husk også at gemme dokumentet som en PDF på din egen PC, så du kan vedhæfte det i mailen til Ejendomsstyrelsen.

 

Hent samtykkeerklæringen for frivillig overtaglese af ejendom.

 

 

Der er åbent for ansøgninger fra kompensationsbekendtgørelsens ikrafttræden.

Kompensationsforløbet strækker sig over en periode på 10 år med frist for ansøgning 1. juni 2030.

Din ansøgning behandles efter kompensations-bekendtgørelsens kapitel 4.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer, om betingelserne i kompensationsbekendtgørelsen er opfyldt.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan kræve, at ejeren fremkommer med alle relevante oplysninger om boligen.

 

Såfremt betingelserne for tilbud om frivillig overtagelse er opfyldt, sender Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sagen videre til Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland.

 

Når sagen er overdraget, vil du blive kontaktet af Kommissarius, som vil håndtere processen med udarbejdelse af et konkret overtagelsestilbud på ejendommen.  

 

Hvis din ejendom er omfattet af bilag 1 (rød zone) og du påtænker at søge om overtagelse af ejendom, er du meget velkommen til at kontakte Kommissarius, inden du indgiver din ansøgning.

 

Kommissarius kan kontaktes på telefon 86 52 16 55 eller via e-mail på post@kommissarius.dk

 

Ekspropriationskommissionen vil under et møde på din ejendom forelægge dig et mundtligt tilbud, som du efterfølgende kan få fremsendt skriftligt. Du vil få tid til at overveje, om du ønsker at tage imod tilbuddet.

 

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse overtager ejendommen efter aftale bestemt i forhandlingen om overtagelse mellem Kommissarius og sælger.

Hvad sker der, hvis jeg ikke ønsker at tage imod tilbuddet om overtagelse af ejendom?


Du kan stadig søge om kontant kompensation jf. Kompensationsbekendtgørelsens kapitel 2 eller dækning af omkostninger til konkrete støjisoleringstiltag jf. Kompensationsbekendtgørelsens kapitel 3.

 

Du kan også ansøge om overtagelse af ejendom på et senere tidspunkt, men du skal være opmærksom på, at du kun kan søge om overtagelse af ejendom i alt to gange.

Hvis der tidligere er udbetalt et fast beløb i henhold til kompensationsbekendtgørelsens kapitel 2, vil dette beløb blive fratrukket i tilbuddet på ejendommen.

 

Hvis der tidligere er ansøgt om støjisoleringstiltag i henhold til kompensationsbekendtgørelsens kapitel 3, modregnes den værditilvækst, som den udførte støjisolering efter ekspropriationskommissionens skøn har betydet for ejendommen, i overtagelsestilbuddet.

 

Dette billede beskriver processen ift. frivillig overtagelse af ejendom. F-35 støjkompensation.

Sidst opdateret 8. juli, 2020 - Kl. 21.22